Depression behandling

Depression er når ens humør er uforholdsmæssigt nedsat

Depression er en samlebetegnelse for forskellige lidelser, der omfatter alt fra relativt lette tilstande til alvorlige, langvarige og tilbagevendende sygdomme. Omkring 150.000 danskere lider af depression, og sygdommen er mere hyppig hos kvinder end hos mænd.

Ved depression er man er nedtrykt eller har mistet evnen til at føle noget. Denne nedtrykthed er typisk ledsaget af nedsat energi, øget træthed, nedsat lyst og interesse. Søvnen og appetitten er som regel også forstyrret, ligesom man kan have vanskelighed med opmærksomhed og koncentration.

Lav selvtillid og urimelige selvbebrejdelser er almindelige symptomer, ligesom der ofte optræder selvmordstanker eller i værste fald egentlige planer om eller forsøg på selvmord. Ved de svære depressioner ses af og til psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger (urokkelige overbevisninger, som strider mod almindelig fornuft) eller hallucinationer (sanseoplevelser uden ydre stimuli).

Hvordan føles en depression?

Den deprimerede er ked af det, men det er en anden følelse end for eksempel sorg over en afdød. Den deprimerede oplever alting trist og som at sidde i en glasklokke, hvor man kan se ud, uden at kunne gøre noget selv. Ting, der tidligere gav glæde, er nu ligegyldige. Netop denne fornemmelse af lammelse af følelserne er ofte særdeles pinefuld.

Man kan ikke mobilisere nogle følelser for sine nærmeste, og derfor kan man føle sig som et ondt eller falskt menneske. Dette kan igen forværre eller vedligeholde depressionen. Dette er noget ganske andet end det, man oplever, når man sørger.

Se denne lille youtube video The black dog depression og få en fornemmelse af, hvad det vil sige at have en depression.

depression behandling

Symptomer på depression

  • Energiløshed
  • Søvnforstyrrelser
  • Koncentrationsbesvær
  • Selvmordstanker
  • Appetitforstyrrelser
  • Selvbebrejdelser
  • Angst og indre uro
  • Tvangstanker
  • Seksualdrift

Læs mere om de enkelte symptomer her.

Jeg tilbyder depression behandling i København, Hillerød, Hørsholm og resten af Nordsjælland.

Hvis du kan genkende en eller flere af de ovenstående symptomer, så kontakt mig for en uforpligtende samtale på tlf: 28 96 66 77, eller send mig en besked via min kontaktformular.