Hvornår er din tallerken fuld – nok?

Ja hvornår har du nok eller for meget på din tallerken – og jeg taler ikke om mad, men om alle de opgaver, du påtager dig.

Kender du den fornemmelse, at du påtager dig for mange opgaver, enten fordi du

  • Er tidsoptimist
  • Gerne vil gøre det
  • Føler du bliver nødt til det

For mange opgaver på tallerknen

Uanset grunden står du pludselig tilbage med for mange opgaver. Du bliver måske stresset og irritable og tænker ´nu gjorde jeg det igen! ´ eller ´hvorfor er det altid mig, der skal bage kage til klassen´

Glæden og energien er forsvundet, fordi der pludselig er for meget.  Du fik ikke mærket efter om de opgaver, du påtog dig, virkelig er noget du behøver at gøre, eller om det er noget, andre kunne klare i stedet for.

Hvordan ville det være at mærke efter og sige ’JA ’eller NEJ’ af egen fri vilje.

Det er ikke altid, man kan sige nej, men i de fleste tilfælde kan man tale sig tilrette og bliver ofte mødt med forståelse og respekt.

Når vi gør noget af egen fri vilje, så har vi energi og lyst. Vilje = vil jeg

Næste gang du står i situationen – så husk at mærke efter om, det er noget, du gerne vil, eller det er endnu en ting, du bare påtager dig, fordi du skal eller burde.

Du har et valg

Når du bliver bevidst om, at du har et valg, kan du bedre vælge, hvad du vil være med til og ikke vil være med til -og det gælder i alle livets forhold.

Du bliver mere tydelig for andre, og du passer på dig selv, så du ikke bliver stresset og irritabel, samt det giver dig en større tilfredshed med dig selv.

Øv dig og husk at være tålmodig og omsorgsfuld overfor dig selv, hvis det ikke lykkes i første omgang.

Kunne du lide indlægget og lyst til at booke en tid til en samtale eller bare høre nærmere – så klik her eller del gerne på Facebook eller Google.